AT&T så bedre toplinje men drift under forventning i andet kvartal

Andet kvartal bød på en forbedret toplinje for AT&T, men driften lå under forventning.
Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143
Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143
Af MarketWire

Den amerikanske telegigant AT&T realiserede i andet kvartal en marginalt bedre toplinje, mens driftsresultatet og i særdeleshed de frie pengestrømme skuffede.

Omsætningen var i kvartalet blandt andet understøttet af en højere kundetilvækst, end selskabet havde ventet.

Det fremgår af Bloomberg News, efter at AT&T har fremlagt regnskab for april, maj og juni før amerikansk børsåbning.

AT&T omsatte i andet kvartal for 29,6 mia. dollar mod konsensus blandt analytikerne på 29,57 mia. dollar.

Resultatet per aktie landede på 0,65 dollar mod ventet 0,62 dollar.

Det justerede driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) landede en kende under analytikernes forventninger. Her realiserede AT&T et driftsoverskud på 10,3 mia. dollar mod ventet 10,41 mia. dollar.

AT&T’s frie pengestrømme nåede i andet kvartal op på 1,4 mia. dollar. Her var af analytikerne ventet 3,7 mia. dollar.

Antallet af mobilkunder øgede i kvartalet med 813.000 mod ventet 554.208. AT&T har derfor hævet forventningerne til omsætningen fra mobilkunderne til 4,5-5 pct., fremgår det.

Teleaktien falder 0,8 pct. i formarkedet.

AT&T sænker udbytte efter udskillelse og fusion af Warnermedia

AT&T slår forventninger til omsætning – skuffer på abonnenter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også