AT&T slår forventninger til omsætning – skuffer på abonnenter

Tele- og tv-koncernen lander en højere toplinje end forventet. Antallet af mobilkunder vokser, mens stremaingtjenesten HBO Max skuffer på abonnementssiden.
Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143
Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143
Af Marketwire

AT&T kom bedre ud af fjerde kvartal målt på omsætning, end analytikerne havde ventet.

Det skriver Bloomberg News, der har indsamlet konsensusestimater hos analytikerne.

Omsætningen landede i årets sidste kvartal på 41 mia. dollar, hvor der af analytikerne var ventet 40,47 mia. dollar. Væksten var særligt drevet af divisionerne Communications og Warnermedia, mens den latinamerikanske forretning landede lidt under ventet med en omsætning på 1,1 mia. dollar mod ventet 1,43 mia. dollar.

Samlet løb antallet af abonnenter på kabel-tv og streamingtjenesten HBO Max op i 73,8 mio. brugere. Antallet af amerikanske brugere løb op i 46,8 mio. Det var lavere, end de 47,1 mio. brugere, analytikerne havde udset sig.

Antallet af nye mobilkunder steg med 1,3 mio. mod ventet 1,15 mio. nye kunder.

I 2022 venter AT&T en justeret indtjening per aktie mellem 3,10 og 3,15 dollar mod ventet 3,13 dollar, frie pengestrømme for 23 mia. dollar mod ventet 21,13 mia. dollar samt investeringer for 20 mia. dollar. Her havde analytikerne ventet 19,84 mia. dollar.

Aktien indikeres 1,4 pct. højere i det amerikanske formarked.

Fastspeed får ny medejer 

Ericsson overgår forventninger og øger udbyttet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også