Et flertal i Folketinget har torsdag vedtaget en lov, der fortsætter registrering af borgernes teledata. Loven har en væsentlig risiko for at blive kendt ulovlig af EU-Domstolen.

Dagen før vedtagelsen kom justitsminister Nick Hækkerup (S) med et ændringsforslag til regeringens forslag efter hård kritik fra blandt andre de tre støttepartier.

”Der er et klart ønske blandt flere af Folketingets partier om først at sætte de nye logningsregler i kraft, når Højesteret afsiger dom. Det har jeg lyttet til,” siger han i en skriftlig kommentar.

Han henviser til, at en sag om registrering af teledata skal for Højesteret senere på måneden. De tre støttepartier mistænkte ministeren for at ville bruge Folketinget til at obstruere sagen.

Men ændringsforslaget betyder, at de nye regler kan sættes i kraft, så de ikke er i vejen for sagen.

I årevis er skiftende regeringer fortsat med en ulovlig praksis, hvor informationer om placering af borgernes mobiltelefoner registreres og gemmes af teleselskaber.

Ifølge justitsministeren vil den nye lov i vid udstrækning fortsætte den praksis. I lovforslaget vurderer Justitsministeriet dog selv, at der er en ”væsentlig procesrisiko” for, at loven bliver kendt ulovlig af EU-Domstolen.

Det er ifølge ministeriet første gang nogensinde, at et forslag lægges frem med så stor en risiko.

Den oprindelige tidsplan blev stærkt kritiseret af partier i rød og blå blok for at være for stram og for ikke at sikre en ordentlig lovbehandling.

Der var eksempelvis afsat én dag til ordførerne til at se på det teknisk komplicerede lovforslag inden førstebehandling. Derfor blev det udskudt.

Ifølge tilhængere af loven vil det indskrænke politiets mulighed for at opklare grove forbrydelser, hvis de ikke via en dommerkendelse kan få udleveret borgernes teledata.

Ifølge modstandere er det unødig overvågning af borgerne, når teleselskaber pålægges at gemme teledata i et år.

Organisationer i opråb inden afstemning om mobilovervågning

Ny kritik af forslag om telelogning