ITWatch

Telia udvider dækningsområde i aftale med Norlys

Kundepotentialet for tv- og bredbåndsforretningen får et spark opad hos Telia, der har indgået aftale om at få adgang til Norlys' fibernet, der tæller omkring 700.000 husstande.

Foto: PR/Telia

Telia og Norlys har indgået en aftale, der giver Telia adgang til Norlys’ fibernet og et dækningsområde med 700.000 husstande primært i Jylland. Det skriver parterne i en pressemeddelelse.

Aftalen udvider Telias kundegrundlag betydeligt på fiberbredbånd, så det tæller 1,7 mio. husstande i landet og gør Telias samlede bredbåndsforretning mere landsdækkende med en rækkevidde på ni ud af ti husstande, skriver Telia.

"Denne aftale er et stort skridt på vejen til at indfri vores bredbåndsambitioner, og vi ser frem til at kunne sikre, at endnu flere danskere kan få glæde af internet, mobiltelefoni, tv og underholdning fra Telia," siger Lone Kyhl Hendriksen, direktør for privatforretningen i Telia, om aftalen.

Aftalen er indgået via selskabet Opennet og udmøntes gennem deres it-platform. Det tekniske setup ventes køreklar efter sommer, fremgår det. Ifølge chef for Wholesale i Norlys Kristian Freiesleben er det ambitionen at få så mange ombord som muligt.

"Det sikrer en sund konkurrence med bedre produkter og priser til de danskere, der er på vores fibernet. Vi har en klar ambition om at få så mange udbydere og dermed kunder på Norlys’ net som muligt, og samarbejdet med Telia passer perfekt ind i den målsætning," udtaler han i meddelelsen.

(Denne artikel er leveret vores søstemedie MediaWatch)

3 åbner for 5G på mobilt bredbånd

TDC Net tester ny 5G-teknologi 

Mere fra ITWatch

Tilsyn afviste Lunars køb af norsk bank

Det norske finanstilsyn har sat en foreløbig kæp i hjulet på Lunars planer om at købe den norske bank Instabank. Tilsynet henviser til gennemgang af Lunars ”nuværende finansielle situation samt tilgængelige finansielle ressourcer”. Lunar tror fortsat på køb.

Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg

Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.

Legaltech-virksomhed rejser tocifret millionbeløb

Legal Desk, der har udviklet en platform til dokumenthåndtering for private og virksomheder, har rejst 23 mio. kr. i en investeringsrunde ifølge KapitalWatch. Pengene skal hjælpe firmaet med at ekspandere i Norden.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs