Telenor og Microsoft samler telefoni i Teams

Snart kan Teams-brugere, der også er kunder i Telenor, bruge deres abonnement i Teams. Det gælder både fastnet og mobil.
Foto: Telenor/PR
Foto: Telenor/PR

Som det første teleselskab i Norden introducerer Telenor i samarbejde med Microsoft tjenesten Operator Connect, der bringer virksomhedernes fulde telefoniplatform ind i Microsoft Teams.

Operator Connect muliggør nemlig, at man i Teams kan vælge at bruge en supporteret operatør til at foretage og modtage opkald.

Det oplyser Telenor i en pressemeddelelse.

Tjenesten muliggør, at man direkte fra Teams på telefonen eller fra computeren kan ringe til både interne og eksterne numre.

"Vores partnerskab med Microsoft betyder i bund og grund, at vores erhvervskunder får en Teams-løsning med markant mindre kompleksitet og langt mere fleksibilitet. Brugerne kan nu selv oprette telefoni- og omstillingsgrupper i Teams efter virksomhedens og medarbejderens behov og dermed undgå at bøvle med avanceret programmering," lyder det fra Mikkel Kruse, der er erhvervsdirektør hos Telenor.

Administratoren kan selv tildele Telenor-numre til nye medarbejdere via Teams, og mobilnumre kan integreres i Teams på en sådan måde, at brugeren selv kan bestemme, hvorfra de vil modtage deres opkald.

Det betyder også, at man kan give omverden et dedikeret nummer, der ligger i Teams, mens man kan modtage opkald med sit andet nummer på normal vis.

"Telefoni, online-møder og fildeling bliver mere enkelt, når det hele kan ske på én og samme applikation," siger Mikkel Kruse.

Telenor: Der kommer for alvor fart på 5G-markedet fra 2023

Telenor-topchef om bredbåndsmarkedet: Vi skal tænke som en udfordrer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også