Regeringen vil afskaffe anonyme taletidskort i et forsøg på at gøre det sværere for kriminelle at udøve ulovligheder.

Det har været et politisk ønske i årevis fra skiftende regeringer, men det er endnu ikke blevet gennemført. Uregistrerede taletidskort var før i tiden langt mere populære, end de er i dag.

Ifølge justitsminister Nick Hækkerup (S) bruger mange organiserede kriminelle taletidskort i stedet for mobilabonnement for at forblive anonyme. Taletidskort kan købes i for eksempel kiosker.

"Det foreslås på den baggrund, at der stilles krav om, at der (...) fremadrettet ved salget af taletidskort er en forpligtelse til at registrere oplysninger om køberens civile identitet," lyder det onsdag i en lovskitse fra regeringen.

Det endelige forslag fremsættes til efteråret.

Når en kunde tegner et mobilabonnement, skal vedkommende identificere sig selv over for mobilselskabet. Det gælder ikke ved køb af taletidskort, hvor man kan købe det anonymt i en kiosk.

Forslaget vil give politiet adgang til oplysninger om, hvem et taletidskort tilhører, ligesom ordensmagten i dag har adgang til oplysninger om, hvem et telefonabonnement tilhører.

Anledning er, at Danmark skal stoppe sin generelle registrering af mobilkunders oplysninger. Det har EU-Domstolen i årevis kaldt ulovligt.

Regeringen har fremlagt en lovskitse, men frygter, at det bliver sværere at fange kriminelle og ønsker derfor fortsat at registrere flest mulige borgeres mobiloplysninger.

Når staten ikke må gemme lige så mange borgeres oplysninger, "er der behov for, at de få tilbageværende redskaber bliver så effektive som muligt", lyder det i lovskitsen.

En lang række selskaber har allerede stoppet deres salg af taletidskort, fordi salget er faldet til et lavt niveau.

Fra 2020 lukkede Yousee for muligheden, og Telenor gjorde det i 2016, mens Telia gjorde det året efter.

Det skyldes formentlig, at mobiltelefoni og data i dag er så udbredt og billigt, at de fleste har råd til et abonnement.

Tidligere har turister kunnet undgå skyhøje priser i form af roaminggebyrer. Men EU-systemet og mange selskaber har gjort op med det.

De Radikale er positive.

"Vi kommer til at spørge ind til det. Hvis der viser sig at være en høj koncentration af folk, der begår kriminalitet, er vi positive overfor det," siger retsordfører Kristian Hegaard (R).

Han påpeger, at andre EU-lande allerede har afskaffet det.

Enhedslisten ser ikke nogen grund til det.

"Det er bare en mulighed for at få endnu flere registreret og puttet i deres mulige register. Jeg tror ikke, der er belæg for, at det er særligt kriminelle, der bruger det," siger it-ordfører Bruno Jerup (EL).