Vodafone sætter pris på sendemaster til tysk børsnotering

Mobilselskabet Vodafone er på vej til at børsnotere sine sendemastaktiviteter for et stort milliardbeløb i euro.
Foto: FABRIZIO BENSCH/REUTERS / X90145
Foto: FABRIZIO BENSCH/REUTERS / X90145
AF RITZAU FINANS

Den britiske mobiltelefongigant Vodafone regner med, at størstedelen af selskabets sendemastaktiviteter, der omfatter omkring 82.000 master i ti lande, værdisætter selskabet Vantage Towers til 14,7 mia. euro ved en børsnotering.

Børsnoteringen har været undervejs et stykke tid, og den kommer midt i en tid med øget efterspørgsel efter mobil telekommunikationsforbindelser i hele Europa drevet af datavækst, 5G-udrulning og lovpligtige dækningsforpligtelser, skriver nyhedsbureauet AFP.

Vantage Towers første handelsdag på børsen i Frankfurt ventes at blive omkring den 18. marts med en pris per aktie på mellem 22,50 euro og 29 euro, oplyser Vodafone.

"Prisintervallet for aktierne kommer sammen med nyheden om, at to større globale investorer har givet tilsagn om at støtte børsnoteringen med et køb af aktier for 950 mio. euro," siger Vantage Towers direktør, Vivek Badrinath.

Vodafone-aktien stiger 0,3 pct. tirsdag formiddag.

Spansk telekoncern køber netværk i TDC's tidligere polske eventyr 

Spanske Cellnex køber telemastforretning i Frankrig for milliardbeløb 

Cibicom blæser til kamp mod TDC og Globalconnect 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også