ITWatch

Huawei vil have stoppet svenske 5G-auktioner

Med en ny klage forsøger Huawei at få udskudt de svenske 5G-auktioner, der er planlagt til at begynde 19. januar. Huawei er blevet udelukket fra at deltage, men har også indbragt den afgørelse for en højere retsinstans.

Foto: Maria Broe Trustrup Hansen

Huawei fortsætter med at gå rettens vej i forsøget på at få omgjort udelukkelsen fra det svenske 5G-net.

Tirsdag 5. januar indgav selskabet en klage til den højeste forvaltningsdomstol for at få omgjort udelukkelsen, og nu har selskabet også klaget til Forvaltningsretten i Stockholm, skriver det svenske medie Telekomnyheterna.

Den nye klage går på at få stoppet de svenske 5G-auktioner, der efter planen skal starte 19. januar og sikre teleselskaberne de nødvendige ressourcer til at bygge 5G.

"Vi vil stoppe auktionsstarten, fordi vi anser det som særdeles juridisk usikkert at gennemføre auktionen, når både Huawei og Hi3G har klaget over auktionsreglerne. Det strider mod både de svenske regler om retssikkerhed og EU's retsforordning at gennemføre auktionen i denne situationen," siger Huaweris advokat Ola Hansson.

De svenske 5G-auktioner har allerede været udskudt en gang efter en klage fra Huawei. Det kinesiske selskab blev udelukket fra at deltage i november. Konkret opstillede myndighederne et krav om, at deltagerne i auktionen ikke må benytte udstyr fra hverken Huawei eller ZTE.

Selskaber, der allerede anvender udstyr fra en af de to selskaber, skal ligeledes have udfaset produkterne inden januar 2025.

Huawei-direktør: "Historien viser at tingene løser sig – også politisk"

Huawei anker 5G-afgørelse i Sverige

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger