Telekommunikationsselskabet Ericsson havde et solidt andet kvartal, hvor selskabet ifølge den administrerende direktør tog markedsandele og fortsat er godt med i 5G-kapløbet. Det får aktien til at stige 10 pct. på børsen i Stockholm.
Ericsson havde i kvartalet en omsætning på 55,6 mia. svenske kr., mod 54,8 mia. svenske kr. i samme periode 2019, mens overskuddet endte på 2,6 mia. svenske kr. mod 1,8 mia. svenske kr. i perioden i det forgange år.
"Vi er fortsat med at øge vores markedsandele i adskillige markeder ved at udnytte vores konkurrencedygtigt produktportefølje," siger den administrerende direktør, Börje Ekholm, i en kommentar i kvartalsregnskabet, der blev offentliggjort fredag morgen.
Den justerede indtjening per aktie endte på 0,94 svenske kr. mod 0,59 svenske kr. i samme periode 2019.
Ifølge flere medier har Ericsson lukreret på, at mange har arbejdet hjemme, og derfor haft brug for hurtigt internet.
På børsen i Stockholm stiger aktien 9,6 pct.
Kan lukrere på Huawei-boykot
Flere telekommunikationskunder har globalt fremrykket 5G-planerne, hvilket også har været profitabelt for det svenske selskab.
Bloomberg News skriver, at Ericssons 5G-position kan blive styrket yderligere af den nylige britiske beslutning om at boykotte den kinesiske rival Huaweis 5G-netværk.
Ericsson har lige nu 54 5G-netværk der er "live", og 99 underskrevne aftaler om 5G-netværk med kunder.
Også den danske regering har tidligere udtryk, at det ikke bliver Huawei, der får lov at lave 5G-netværk i Danmark.
Coronakrisen sætter sit præg på 3's andet kvartal
Telia har fået 14.000 nye mobilkunder på det danske marked