Sjællandsk kommune sætter fællesantenne til salg

Hvis alt går efter planen, vil Ishøj Kommune fra næste år ikke længere være ejer af fællesantenne.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Ishøj Fællesantenne, som er ejet af Ishøj Kommune, skal, om alt går vel, have en ny ejer fra 1. juni næste år. Det oplyser Ishøj Kommune på sin hjemmeside.

Fællesantennen leverer både tv og internet til borgere i kommunen. Advokater hos Ishøj Kommune har konkluderet, at leverance af internet til borgerne ikke er en lovlig kommunal opgave. Derfor bliver internetdelen af Ishøj Fællesantenne solgt, og det samme gør tv-delen.

"Vores oprindelige ønske var at overdrage fællesantennen kvit og frit til borgerne. Vi har dog måttet konstatere, at det kun er lovligt at overdrage tv-delen. Men det vil være uinteressant for borgerne i Ishøj, da det ifølge vores tekniske rådgiver vil være svært at skabe overskud i en virksomhed, der kun leverer tv. Derfor bliver hele Ishøj Fællesantenne nu sat til salg frem for at blive overdraget til borgerne," siger Ole Bjørstrup (S), borgmester i Ishøj Kommune, i meddelelsen.

Salgsmaterialet for Ishøj Fællesantenne præsenteres i næste uge, og derefter kan interesserede bydere søge om lov til at byde ind på fællesantennen. En ny ejer af Ishøj Fællesantenne ventes at kunne offentliggøres i december.

Salgstidspunktet er sat til 1. juni, fordi det er første dag, efter den nuværende leverandør, Kabelplus', kontrakt med Ishøj Fællesantenne er udløbet. Kabelplus vandt i 2017 et udbud og dermed en fireårig kontrakt med Ishøj Fællesantenne. Indtil da havde Yousee været leverandør til foreningen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MediaWatch.)

Minister vil kun have 5G-leverandører fra "allierede lande" 

Finland skyder gang i 5G-auktion 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også