Medie: Softbank vil sælge del af mobilselskab til Deutsche Telekom

Ifølge finansmediet Dow Jones forhandler japanske Softbank om at sælge sine aktier i T-Mobile US til Deutsche Telekom.
Foto: KAZUHIRO NOGI/AFP / AFP
Foto: KAZUHIRO NOGI/AFP / AFP
Af Ritzau/Finans

Softbank forhandler om at sælge en del af sine aktier i T-Mobile US til Deutsche Telekom. Det fortæller anonyme kilder med indblik i sagen til finansmediet Dow Jones.

Forhandlingerne pågår endnu og kan fortsat ende med ikke at blive gennemført, siger kilderne Salget kan øge Deutsche Telekoms ejerandel fra tæt på 44 pct. til over 50 pct., lyder det.

Japanske Softbank ejer i øjeblikket omkring 25 pct. af de ordinære aktier i selskabet.

I april fusionerede T-Mobile US efter flere års tilløb med Sprint, der var ejet af Softbank. De to selskaber var inden henholdsvis det tredje- og fjerdestørste mobilselskab i USA.

Softbank har forpligtet sig til ikke at sælge store aktieposter i T-Mobile US de næste fire år.Kilderne fortæller dog til mediet, at den aftale sandsynligvis bøjes for at gennemføre salget.

Aktiesalget skal rejse kapital til det japanske selskab efter flere store tab på investeringer. Flere selskaber, som Softbank har store investeringer i, er hårdt ramt af coronakrisen.

Salget skal blandt andet forbedre likviditeten og finansiere et milliardstort aktietilbagekøb.

Softbank advarer om historisk negativt driftsresultat

Softbank har haft forhandlinger med Elliott om afnotering 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også