Telia udnævner ny erhvervsdirektør

Teleselskabet har fundet sin nye direktør for erhvervsforretningen i egne rækker.
Mortimer Liebman er ny chef for Telia Enterprise. | Foto: Telia/PR
Mortimer Liebman er ny chef for Telia Enterprise. | Foto: Telia/PR

48-årige Mortimer Liebman er ny direktør for Telias erhvervsforretning. Han bliver dermed forfremmet fra stillingen som salgsdirektør og træder ind i teleselskabets direktion.

Mortimer Liebman har været hos Telia siden 2018 og spillet en central rolle i omstillingen af Telia Enterprise fra klassisk teleforretning til moderne techvirksomhed, lyder det fra adm. direktør Thomas Kjærsgaard.

"Han kender forretningen indgående og har spillet en afgørende rolle i at udarbejde strategien for Telia Enterprise. Det er derfor rigtig glædeligt, at han nu skal stå i spidsen for at få strategien ud at leve og gøre Telia til en endnu stærkere spiller på erhvervsmarkedet," siger Thomas Kjærsgaard i en pressemeddelelse.

Selv peger Mortimer Liebman på, at han ser frem til at fortsætte udviklingen af erhvervsforretningen i den nye position.

"Gennem det seneste halvandet år har vi arbejdet dedikeret på at gøre forretningen mere agil og automatiseret. Samtidig har vi lanceret en række nye, softwarebaserede løsninger på toppen af vores centrale teleinfrastruktur, der bidrager til den grønne omstilling og skaber øget værdi for vores kunder," udtaler Mortimer Liebman i meddelelsen.

Inden han kom til Telia, havde Mortimer Liebman ledende roller hos Microsoft inden for salg og marketing. Derudover har han en fortid hos softwareselskabet Knowmio.

TDC-leverandør kommer i mål med første del af genopretningsplan 

Teleselskaber kan levere mobildata til coronakamp hurtigt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også