Teleselskaber kan levere mobildata til coronakamp hurtigt

Ifølge brancheforening kan landets teleselskaber "relativt hurtigt" levere anonymiseret data til myndighederne, så det bliver lettere at sætte ind mod spredning af coronavirus.
Foto: Nima Taheri
Foto: Nima Taheri

Landets teleselskaber kan inden for en overskuelig fremtid levere anonymiseret teledata til myndighederne, så det bliver muligt at kortlægge, hvor borgerne befinder sig og på den måde bedre sætte ind mod spredning af coronavirus.

Overfor Berlingske understreger Jakob Willer, adm. direktør i brancheforeningen Teleindustrien, at man skal sikre sig, at en eventuel udlevering af teleoplysninger er juridisk gangbar.

"Hvis det handler om anonymiserede og aggregerede data som i Norge, fornemmer jeg, at vi vil kunne levere dem relativt hurtigt, så længe der er juridisk grundlag for at behandle dataen hos teleselskaberne," forklarer Jakob Willer.

I Norge samarbejder teleselskaberne allerede med myndighederne. Her leverer eksempelvis Telenor lokationsdata, men der bliver kun trukket data ud, hvis der er tale om mere end 20 personer. På den måde sikrer man anonymitet.

Statens Serum Institut bryder tavsheden om teledata

TDC's nye topchef: "Der er kun én måde at lede på i denne situation" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også