Coronakrisen har sendt TDC Erhverv på overarbejde

Med 100.000 nyoprettede VPN-forbindelser i løbet af de seneste uger har coronakrisen skabt ekstra travlhed hos TDC Erhverv.
Direktør for TDC Erhverv, John Henriksen. | Foto: PR
Direktør for TDC Erhverv, John Henriksen. | Foto: PR

Mens store dele af erhvervslivet er sat på pause på grund af coronakrisen, har den skabt stor travlhed hos TDC Erhverv, skriver Børsen.

Selskabet, der er målrettet løsninger til erhvervslivet, har siden virussens indtog i Danmark oprettet godt 100.000 VPN-forbindelser og i løbet af blot to dage oprettet callcentre i medarbejderes hjem.

"Medarbejderne har leveret en ekstraordinær indsats, og vi har lagt både weekender, aftener og nætter i det her," siger direktør for TDC Erhverv, John Henriksen, til Børsen.

En lærdom fra coronakrisen har indtil videre været en øget brug af videokonferencer med kunder og samarbejdspartnere hos selskabet selv, og det er noget, som TDC Erhverv kommer til at fortsætte med, når situationen igen bliver normaliseret, påpeger John Henriksen.

TDC-leverandør kommer i mål med første del af genopretningsplan 

Teleselskaber kan levere mobildata til coronakamp hurtigt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også