Internettrafikken boomer efter hjemsendelse af ansatte

Der er pres på netværkene, men de er gearet til at håndtere den store stigning i trafikken, som teleselskaberne oplever i disse dage.
Fastspeed oplever en stor stigning i dataforbruger, lyder det fra adm. direktør Jens Raith. | Foto: Malte Oxvig
Fastspeed oplever en stor stigning i dataforbruger, lyder det fra adm. direktør Jens Raith. | Foto: Malte Oxvig

Det kan godt være, at store dele af Danmark kører i et meget lavere gear end normalt, men hos teleselskaberne er det lige omvendt.

Ifølge Berlingske oplever telebranchen således en stor stigning i internettrafikken.

"Dataforbruget i løbet af dagen er mere end fordoblet hos vores kunder og ligger om aftenen godt 30 procent over normalen, så vi har hen over weekenden måttet hastekøbe ekstra kapacitet. Det er helt abnormt," forklarer Jens Raith, adm. direktør i bredbåndsselskabet Fastspeed.

Han understreger på linje med andre teleselskaber, at det ikke bliver et problem at sikre tilstrækkelig kapacitet.

Også blandt mobilselskaberne er der knald på. Teleselskabet 3 kunne således torsdag – dagen efter, at Mette Frederiksen sendte de fleste offentligt ansatte hjem – konstatere, at trafikken i løbet af dagen lå 35-65 pct. højere end normalt.

"Der er ingen tvivl om, at det er en situation ud over det sædvanlige, og derfor følger vi naturligvis udviklingen helt tæt. Men vores netværk er solidt og har god kapacitet til at rumme en stigning i dataforbruget, og vi er desuden vant til at håndtere spidsbelastninger," udtalte netværksdirektør Kim Christensen fra 3 i en meddelelse fredag.

"Vi forventer, at kundernes dataforbrug vil stige yderligere i løbet af de næste uger, men vores netværk er altså godt rustet til at håndtere de voksende mængder trafik, som følger med de mange tilfælde af hjemmearbejde og karantæne," fortsatte han.

Regeringen skærper cyberberedskab 

TDC udskyder omfattende reorganisering 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også