Regeringen skærper cyberberedskab

Coronakrisen åbner muligheder for cyberkriminelle, advarer forsvarsminister Trine Bramsen, der har bedt teleselskaberne om at sende en indberetning to gange i døgnet.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) | Foto: Jens Dresling
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) | Foto: Jens Dresling

Når størstedelen af de ansatte i den offentlige sektor skal arbejde hjemme de kommende uger, øger det risikoen for cyberangreb, skriver Berlingske med henvisning til en trusselsvurdering fra Center for Cybersikkerhed.

Særligt kommunikation mellem eksempelvis sundhedsmyndigheder og beredskabet kan være udsat, og derfor har forsvarsminister Trine Bramsen (S) skærpet det statslige cyberberedskab.

Det indebærer blandt andet, at tele- og internetudbydere to gange i døgnet skal sende en indberetning til Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste.

"Frygten er blandt andet, at onde kræfter kan lægge vitale samfundsinstitutioner ned, vores internet eller vores telefoni," siger Trine Bramsen til Berlingske.

ISS ramt af hackerangreb: Formålet var afpresning 

Danmark er verdensmester i at forsvare sig mod cyberangreb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også