Medie: Tiden kan være løbet fra mobilmesse

Aflysningen af årets Mobile World Congress kan blive starten på enden for verdens største mobilmesse, spår chefredaktør på svensk branchemedie.
Foto: NACHO DOCE/REUTERS / X01629
Foto: NACHO DOCE/REUTERS / X01629

Én efter én er deltagerne på Mobile World Congress (MWC) faldet fra i de seneste dage af frygt for corona-virussen, og det fik i går aftes arrangøren GSMA til at trække stikket på hele arrangementet.

Med aflysningen af dette års udgave kan det meget vel have været sidste gang, at verdens største mobilmesse har fundet sted, vurderer chefredaktør for det svenske branchemedie Telekomnyheterna, Mats Roesgaard Sjödin.

Han peger på, at selskaber indtil nu ikke har turdet melde fra til messen af frygt for at miste markedsandele, men ublu standpriser og deltagelsesgebyrer på over 20.000 kr. pr. person har tidligere ført til kritik af MWC.

"Nu, hvor begivenheden er indstillet, vil de store udstillere være i stand til at teste og se, om salget påvirkes negativt af ikke at være i Barcelona. Faktisk møder udstillerne i mange tilfælde stadig de besøgende derhjemme, og hvis salget ikke påvirkes, vil virksomheder som Ericsson og Nokia indse, at de ikke behøver at brænde trecifret antal millioner af på deres deltagelse, og så er risikoen stor for, at MWC 2019 blev den sidste," skriver Mats Roesgaard Sjödin i Telekomnyheterna.

Stor mobiludstilling aflyses på grund af coronabekymring 

Teleselskaber er fortsat på jagt efter fremtidens forretningsmodel 

5G kan booste Nokia og Ericsson

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også