Gigabit vil være alternativ til TDC på fibernet i hovedstadsområdet

Fiberudbyderen Gigabit vil gøre op med, hvad direktøren kalder 'monopollignende tilstande' på internetmarkedet i Storkøbenhavn.
Foto: Carsten Andreasen/Ritzau Scanpix
Foto: Carsten Andreasen/Ritzau Scanpix

Muligheden for at leje sig ind på TDCs fibernet i Storkøbenhavn, vil den mindre fiberudbyder Gigabit udnytte til at blive et reelt alternativ til netop TDC på området.

Det fortæller adm. direktør i selskabet, Baldur Norddahl, til Børsen.

"Vi ville give alternativer til TDC og energiselskaberne. I forbindelse med at TDC købte Dongs fibernet, åbnede der sig et hul, hvor Erhvervsstyrelsen bestemmer, at købet kan gennemføres, på bl.a. betingelse af at andre udbydere har lov til at leje sig ind på det rå fibernet. Det er derfor, vi kan leje os ind," siger han til Børsen, hvor han samtidig kalder konkurrencesituationen for 'monopollignende tilstande'.

Gigabit har eksisteret siden 2009, men først de senere år har selskabet for alvor fået gang i forretningen. Fra 2017 til 2018 voksede bruttofortjenesten i selskabet med mere end 100 pct. fra 7,8 mio. kr. til 16,9 mio. kr. 

Bundlinjen har været gennem en lignende udvikling, siden der i 2016 første gang kom sorte tal på bunden. Fra '17 til '18 mere end fordoblede selskabet således sit resultat efter skat fra 3 mio. kr. i 2017 til 8,45 mio. kr. i 2018.

Regeringen afviser at have rådgivet Færøerne i 5G-sag

Fronterne trækkes skarpere op i svensk tv-konflikt

Globalconnect jagter 300 mio. i overskud i ny satsning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også