Uklar lov beskytter danske telenet

Når TDC udflytter kontrol med sit mobilnetværk, underlægges det uklar rumænsk lovgivning og udemokratiske kontrol, siger eksperter.
Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
AF POLITIKEN FORMIDLET AF RITZAU

De fleste danskeres mobilnetværk skal fremover kontrolleres fra Rumænien, hvor det halter gevaldigt med retssikkerheden og tilsynet med landets seks efterretningstjenester. Det siger rumænske eksperter til nyheden om, at TDC outsourcer sit såkaldte Network Operations Center til Ericssons afdeling i Bukarest 31. august. Det skriver Politiken fredag.

Telenors og Telias fælles mobilnet overvåges i forvejen fra et center i Rumænien. Ifølge Energistyrelsen står de tre selskaber til sammen for knap 6,3 mio. danske mobilabonnementer.

Fra NOC’erne, som centrene kaldes, er det blandt andet muligt at overvåge, hvor en dansk mobiltelefon befinder sig geografisk. De oplysninger får rumænske efterretningsagenter fremover mulighed for at afkræve. Det vurderer Lavinia Stan, som forsker i Rumæniens overgang til demokrati ved St. Francis Xavier Universitet i Canada, hvor hun er professor.

"Min vurdering er, at de rumænske efterretningstjenester med loven i hånden kan få adgang til hvilken som helst information, det danske selskab placerer i Rumænien. Den bedste beskyttelse, forbrugerne har, er rumænske myndigheders frygt for at lægge sig ud med Danmark," siger Lavinia Stan til Politiken.

Hun er medforfatter til en forskningsartikel fra 2018, hvori en række sager om korruption, afpresning og magtmisbrug begået af Rumæniens efterretningstjenester gennemgås. Sagerne omhandler alt fra illegal smugling af cigaretter og olie til hvervning af journalister som nationale påvirkningsagenter.

En årsag til skandalesagerne er ifølge Lavinia Stan uklar lovgivning. Rumæniens efterretningslov fra 1991 gør det muligt at igangsætte overvågning, installere programmer eller afkræve oplysninger fra enhver person eller virksomhed. Indgrebene kræver dommerkendelse og skal ske for at beskytte ’den nationale sikkerhed’.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Politiken.)

Radikale bløder op i forhold til at stoppe udflytning af TDC-center

TDC havde overvågningscenter placeret i Rumænien indtil 2014

Huawei tilbyder antispionage-aftale til Danmark

Cybercenter om data: Kan være positivt med driftscenter i Rumænien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også