Huawei tilbyder antispionage-aftale til Danmark

Huawei Danmarks nye landechef vil i dialog med danske politikere, som er bekymrede over den kinesiske telegigant.
Foto: RODRIGO GARRIDO/REUTERS / X01761
Foto: RODRIGO GARRIDO/REUTERS / X01761
AF POLITIKEN FORMIDLET AF RITZAU

Huawei er klar til at underskrive en antispionage-aftale med Danmark, hvis det kan afhjælpe politikernes bekymringer omkring den kinesiske telegigant.

Det fortæller selskabets nye landechef, Jiang Lichao, til Politiken.

"Antispionage-aftalen vil slå fast, at Huawei aldrig vil installere bagdøre i sine produkter. Vi vil sammen med den danske stat definere sikkerheds-standarder, som gør det umuligt," siger Jiang Lichao fra sit kontor i Sydhavn og fortsætter:

"Hvis Huawei en dag bliver presset af staten til at spionere, forpligter aftalen os til at oplyse det til den danske regering, som øjeblikkeligt kan annullere alle indgåede kontrakter. Hvis danske politikere har andre ønsker til aftalen, vil vi meget gerne mødes og diskutere det."

Huawei har de seneste måneder tilbudt lignende aftaler til regeringer i Tyskland og Storbritannien.

Det er uklart, hvordan Storbritanniens regering forholder sig til en sådan kontrakt. Men i Tyskland er forslaget blevet positivt modtaget af chefen for den nationale telemyndighed, Arne Schönbohm, såfremt den indgår i en bredere aftale mellem Kina og Tyskland.

Huaweis tilbud om en antispionage-kontrakt får en blandet modtagelse på Christiansborg. Flere partier melder »hus forbi« med den begrundelse, at den danske stat ikke blander sig i aftaler indgået mellem private virksomheder.

"Jeg er åben for at se på tiltag, som kan bidrage til at styrke sikkerheden på området. En Huawei anti-spionage aftale ville i sagens natur skulle indgås med teleudbydere og ikke med den danske regering. Jeg ved ikke, hvor effektiv en aftale ville være i praksis," skriver forsvarsminister Trine Bramsen (S) i en mail.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Politiken.)

Det Hvide Hus åbner for genoptagelse af handel med Huawei

Radikale bløder op i forhold til at stoppe udflytning af TDC-center

Kontrol med Danmarks centrale telenetværk flytter til Rumænien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også