Telegigant vil spænde ben for fupopkald

TDC vil forhindre store telefonregninger, hvis man ringer tilbage til et ubesvaret opkald fra udlandet.
Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling
Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling
Af Ritzau

Et nyt filter skal spare TDC's kunder for størstedelen af en særlig type fupopkald, hvor et ukendt telefonnummer ringer op og lægger på for at lokke modtageren til at ringe tilbage med en stor regning til følge.

TDC ønsker ikke at oplyse, hvordan filteret virker. Men det er automatisk og har ifølge TDC vist sig i stand til at stoppe 90 procent af de fupopkald, der kaldes wangiri-opkald. Filteret er testet siden november. 

Et wangiri-opkald består af en kort opringning, inden der lægges på. Ringer man tilbage, bliver man ofte forbundet med en telefonsvarer i udlandet. 

Telefonsvareren er tilknyttet et nummer, som det er tilknyttet en ekstra takst at ringe til.

Hidtil har TDC forsøgt at bekæmpe denne slags opkald ved, at kunderne selv skulle ringe ind til TDC, når de oplevede det. Herefter har TDC manuelt stoppet opkald til og fra hvert enkelt telefonnummer.

Det nye filter bliver gjort tilgængeligt for alle TDC Groups kunder. Det inkluderer dermed mere end tre millioner kunder hos TDC, YouSee, Telmore og Fullrate.

Ifølge direktør i YouSee, Jacob Mortensen, er omfanget steget "rigtig meget".

"Vi har oplevet op til to millioner kald om måneden blandt vores kunder. Det er her, vi har sat et filter ind. Det skal sørge for, at det aldrig når frem til kunderne," siger Jacob Mortensen.

På trods af TDC's tro på sit eget filter opfordrer TDC stadig sine kunder til aldrig at ringe tilbage til numre, man ikke kender, medmindre vedkommende har lagt en besked og præsenteret sig.

/ritzau/

Dansk Erhverv vil have tidsplan for åbning af fibernet 

Telebranchen til bunds i undersøgelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også