Medie: AT&T i salgstanker om HBO’s europæiske arm

Televirksomheden Comcast bliver set som mulig køber, hvis AT&T beslutter sig for at sælge HBO Europe.
Af KIT LINDHARDT, MediaWatch.

I et forsøg på at nedbringe sin gæld på 170 mia. dollar står AT&T muligvis over for et salg af den europæiske del af HBO. Det oplyser flere både nuværende og tidligere medarbejdere i telekommunikationsvirksomheden til avisen Financial Times.

AT&T overtog sidste år medieimperiet Time Warner for 85 mia. dollar og fik i den forbindelse streamingtjenesten HBO med i handlen.

Ifølge Financial Times har et salg været på tale siden november, men der har endnu ikke været formelle møder med potentielle købere. Ansatte i AT&T, som Financial Times har talt med, peger på Sky, som er ejet af televirksomheden Comcast, som en oplagt køber. Sky har i dag rettighederne til HBO's indhold i Italien, Tyskland og Storbritannien.

HBO står bl.a. bag den populære serie Game of Thrones og har ud over Europa også afdelinger i Asien og Latinamerika.

HBO Europe, som råder over ca. 200 medarbejdere, der er konkurrent til Netflix, har ca. 10 millioner abonnenter i lande som Spanien, Sverige, Polen og Danmark, skriver Financial Times.

Denne artikel er leveret af vores søstersite MediaWatch.

Tv- og bredbåndskæmpe overgik forventningerne

Amerikansk telegigant nærmer sig milliardovertagelse af Sky 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også