Konkurrent: Huawei-sag skaber bekymrede kunder til skade for investeringerne

Usikkerheden vokser i telesektoren, siger Ericssons adm. direktør. Også teleselskabet 3 advarer om, at udrulningen af 5G kan blive sat tilbage som konsekvens af presset på Huawei.
Foto: /ritzau/AP/Janerik Henriksson
Foto: /ritzau/AP/Janerik Henriksson

Det svenske teleselskab Ericssons adm. direktør, Börje Ekholm, kommenterer den krise, som konkurrenten Huawei befinder sig i.

Han oplever ifølge CNBC, at bekymringen stiger blandt kunderne som konsekvens af frygten for, at kinesiske Huawei skulle stå i ledtog med den kinesiske stat.

"Det, du ser lige nu, er, at alle operatører i verden begynder at overveje: "Okay, hvad betyder det her?," så det skaber en smule usikkerhed – eller meget usikkerhed. Vi har ikke oplevet noget i vores ordrebøger, men vi ser bekymrede kunder, og det er aldrig godt for investeringsklimaet."

I Danmark har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) senest åbnet for, at det kan blive nødvendigt at stramme loven, så man i yderste konsekvens kan holde specifikke leverandører som Huawei ude af telenettet.

Det får i dag teleselskabet 3 til i Politiken at advare mod, at en udelukkelse kan forsinke og gøre det dyrere at udrulle fremtidens mobilnetværk, 5G.

"For os og telemarkedet vil det at fjerne en spiller betyde, at der reelt kun er et duopol tilbage bestående af Ericsson og Nokia. Det vil formentlig betyde noget for priserne. Worst case scenario er, at vores udrulning af 5G vil blive forsinket, fordi det bliver dyrere, ligesom det vil tage tid at udskifte udstyr i netværket, som vi allerede har," siger netværksdirektør Kim Christensen.

Claus Hjort åbner for at stramme loven efter Huawei-sag

Banedanmark annullerer sin nye kontrakt med Huawei-udstyr 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også