Banedanmark annullerer sin nye kontrakt med Huawei-udstyr

Kritisk netværksudstyr til den danske jernbane skal alligevel ikke leveres af den omstridte kinesiske virksomhed, skriver Politiken.
Foto: /ritzau/AP/Shepherd Zhou
Foto: /ritzau/AP/Shepherd Zhou
POLITIKEN

I kan stole trygt på os, lød det fra den kinesiske tech-gigant Huawei i et åbent brev til Folketinget i december. Men forsikringen til trods breder der sig tilsyneladende en frygt for den kinesiske it- og teleproducent i den offentlige sektor.

Ifølge centrale kilder annullerede Banedanmark i fredags en kontrakt med Huaweis største partner i Danmark, NetNordic. Det skriver Politiken onsdag.

Så sent som i november 2018 havde parterne ellers indgået en seksårig aftale om, at NetNordic og Huawei skulle levere fiberoptisk netværksudstyr til den danske jernbane. Udstyret skulle håndtere den stigende digitale trafik i Banedanmarks netværk, der anses for at være kritisk infrastruktur, fordi det er afgørende for togdriften og informationer mellem mennesker og systemer.

Banedanmarks officielle forklaring på den pludselige annullering af en kontrakt er ifølge Politiken, at der i udbuddet ikke var blevet indskrevet krav om cybersikkerhed. Søren Boysen, som er direktør for signalsystemer, skriver i en mail til Politiken, at Banedanmark på det seneste har fået et stigende fokus på cybersikkerhed og derfor har skærpet indsatsen for at sikre sig mod eventuelle trusler i de kontrakter, den statslige styrelse indgår.

"I takt med, at vi måtte finde kontrakter og udbud, som ikke lever op til Banedanmarks krav, vil vi afgøre, om kontrakten eventuelt skal annulleres, eller om et udbud skal gå om. Indtil videre er en enkelt kontrakt til en dansk leverandør blevet annulleret," siger Søren Boysen, der er direktør for signalsystemer i Banedanmark, til Politiken.

Af fortrolighedshensyn ønsker han ikke at kommentere den kontrakt, som nu er blevet annulleret.

Politiken har siden mandag forgæves søgt kommentarer fra Netnordic.

Denne artikel er videredistribueret af Ritzau på vegne af Politiken.

Claus Hjort åbner for at stramme loven efter Huawei-sag

Digitaliseringsstyrelsen vil have sikkerhed ind i it-kontrakter

Huaweis udstyr bliver brugt i alle danske mobilnetværk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også