Kraftige kursfald i kølvandet på Huawei-anholdelse

Huawei-anholdelse modtages med store kursdyk på de asiatiske aktiemarkeder.
Foto: AP / CHINATOPIX/Ritzau Scanpix
Foto: AP / CHINATOPIX/Ritzau Scanpix
Ritzau Finans

De asiatiske aktiemarkeder tager igen et markant dyk torsdag, hvor fortsatte massive kursfald i det amerikanske future-marked sender investorerne på flugt fra enhver form for risiko.

Tvivlen om weekendens våbenhvile i handelskrigen er ikke blevet mindre, mens de canadiske myndigheders anholdelse af den kinesiske tech-gigant Huaweis finansdirektør og udlevering til USA sender frygt for en frisk opblussen i spændinger mellem de to supermagter gennem markedet.

"USA har bedt de allierede om ikke at bruge Huawei-produkter af sikkerhedsmæssige grunde, og de vil sandsynligvis fortsætte med at lægge pres på de allierede," siger investeringsstrateg Norihiro Fujito fra Mitsubishi UFJ Morgan Stanley Securities i Tokyo til Ruters.

MSCI's bredeste indeks for Asien og Stillehavsområdets aktier uden for Japan falder 1,7 pct.

I Tokyo fører de teknologirelaterede aktier an i kursfaldene. Nikkei-indekset falder 2,5 pct., og det brede Topix-indeks dropper 2,2 pct.

Investorerne i Kina er næsten lige så hårdt ramt. Shanghai Composite-indekset ligger med et minus på 1,6 pct., mens CSI 300-indekset viger 2,0 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks dropper hele 2,6 pct. blandt andet på grund af et styrtdyk i Chinasoft International, der har Huawei som en af de vigtigste kunder.

Chinasoft International falder 13 pct.

Futures for de store amerikanske aktieindeks ligger med fald på 1,2-1,6 pct. Blandt de øvrige markeder lukker Taiwans Taiex-indeks med et minus på 2,3 pct., mens Kospi-indekset i Seoul falder 1,6 pct., og Singapores Strait Times-indeks dropper 1,2 pct.

Sydneys ASX-indeks slutter dagen med et minus på 0,2 pct. Futures for de store amerikanske aktieindeks ligger med kursfald på 1,3-1,6 pct.

TDC-leverandør Huaweis finansdirektør er anholdt i Canada 

 

Britisk teleselskab dropper TDC-leverandør 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Photo: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også