Analytiker: EU-ja i Holland spiller ingen rolle for dansk telefusion

Et nyt forsøg på en fusion mellem Telenor og Telia er ikke blevet lettere af, at EU har godkendt en mobilfusion i Holland, vurderer teleanalytiker.
Foto: Ritzau Scanpix/Andreas Beck
Foto: Ritzau Scanpix/Andreas Beck

EU's uforbeholdne godkendelse af en fusion mellem to teleselskaber i Holland har ikke givet nye muligheder for, at Telenor og Telia kan gå sammen i Danmark.

Det vurderer teleanalytiker John Strand overfor Berlingske Business.

Telenors koncernchef har ellers givet indtryk af, at han pønsede på at genoplive fusionsplanerne med Telia i Danmark, hvis EU godkendte fusionen mellem svenske Tele2 og Hollands tredjestørste mobilselskab, T-Mobil.

"Dersom denne fusion tillades, vil det give en åbning for at se på mobilsammenligning i Danmark på ny," sagde Sigve Brekke for fire uger siden.

Men den plan kan han ifølge teleanalytiker John Strand kigge i vejviseren efter.

"Den hollandske beslutning giver mig ikke nogen som helst tro på, at tingene er blevet lettere for Telia og Telenor, selv om de har fælles mobilnet i Danmark. Hvis de skal få godkendt, hvad de ikke fik dengang, kræver det, at EU's konkurrencemyndigheder indrømmer, at de begik en fejl. Intet i denne godkendelse dokumenterer, at der skulle være nye vinde på vej," siger han til Berlingske.

Telia og Telenor måtte i 2015 skrinlægge en fusion efter næsten et års forhandlinger. Årsagen var, at de ikke kunne blive enige med EU-Kommissionen om vilkårene.

EU godkender mobilfusion i Holland 

Analytiker: Konkurrencen svækkes med Hiper-køb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også