Telia overtager TDC's norske forretning

Mandag er dagen, hvor TDC overdrager norske Get til Telia. Salget af det norske datterselskab sikrer TDC 16,5 mia. kr.
Foto: PR/Telia
Foto: PR/Telia

For ti dage siden godkendte de norske konkurrencemyndigheder Telias køb af norske Get, som TDC har ejet siden 2014. Mandag er dagen, hvor handlen officielt går igennem, og svenske Telia overtager TDC's norske forretninger.

Get og TDC Norge, som Telia har købt, har tilsammen knap 900 ansatte og omsatte for godt 3,1 mia. kr. i 2017.

Gunnar Evensen har været adm. direktør i Get siden 2000. I 2014 fulgte han med over til TDC, da selskabet købte det norske kabel-tv-selskab, og han følger også med denne gang og fortsætter hos Get efter salget til Telia.

"Det nye selskab vil få en innovationskraft til at skabe nye produkter og mange spændende muligheder for vores fælles kunder. Get har ledet udviklingen af digitale tjenester til norske kunder, og vi har taget rejsen fra et kabel-tv-selskab til et moderne digitalt bredbåndsselskab med tv- og streamingtjenester," udtalte Gunnar Evensen i en meddelelse i forbindelse med konkurrencemyndigheders godkendelse af købet.

TDC købte Get for 12,5 mia. kr. i 2014, og selskabet kan nu indkassere 16,5 mia. kr. for salget til Telia.

Handlen blev meldt ud tilbage i juli, men har i længere tid været foudsagt af analytikere.

Med frasalget af Get vinker TDC farvel til 22,5 pct. af den samlede dansk-norske-tv-omsætning.

"Over de seneste måneder har vi gennemgået vores strategiske muligheder og udviklet detaljerede planer for at kunne levere i forhold til vores vision. Get og TDC Norge er gode og veldrevne forretninger, men det står klart, at vi ikke har behov for at eje disse forretningsenheder for at lykkes med det, der reelt set er en dansk fokuseret ambition," sagde koncernchef i TDC Group, Pernille Erenbjerg, i juli.

Pernille Erenbjerg bliver til december erstattet af Allison Kirkby i rollen som adm. direktør i TDC Group.

Ny topchef på plads i TDC 

TDC får grønt lys til frasalg af Get

TDC's strategi efter frasalg undrer analytikere

Analytiker: Frasalg for milliarder markerer kursskiftet for TDC

TDC siger farvel til godt en femtedel af tv-forretningen med norsk frasalg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også