Analytikere undrer sig over TDC-ejere

De danske pensionskasser og australske Macquarie har fået en "rodet entré" som ejere af TDC, mener teleanalytiker Morten Imsgard overfor Berlingske Business. Senest er topchefen Pernille Erenbjerg smuttet.
Foto: Ritzau Scanpix/Torkil Adsersen
Foto: Ritzau Scanpix/Torkil Adsersen

Det har ikke været nogen køn entré, som de danske pensionskasser PFA, PKA, ATP og australske Macquarie har fået som ejere af TDC.

Sådan lyder dommen fra flere analytikere overfor Berlingske Business i kølvandet på, at adm. direktør Pernille Erenbjerg takker af samtidig med, at det kun er lykkedes at finde en midlertidig bestyrelesformand.

Morten Imsgard fra Sydbank vurderer, at TDC's planer om at fusionere med medieselskabet MTG Nordics tvang konsortiet til at handle hurtigt, hvis det skulle stikke en kæp i hjulet på planerne.

"Man sidder med en fornemmelse af, at det hele blev forceret, da TDC trak MTG-fusionen ud af den blå luft. Så fik bejlerne meget travlt, og det fremstår som en meget rodet entré for de nye ejere."

"Det virker ikke til, at der har været den store masterplan, men snarere, at den udvikles løbende," siger han til mediet.

Lignende toner lyder fra teleanalytikerne John Strand og Michael Friis Jørgensen, mens konsortiet i en mail til Berlingske Business understreger, at man har en "klar vision for" TDC's rolle i den digitale udvikling.

Også overfor ITWatch har John Strand revset TDC-ejernes ageren.

"Der er noget, der tyder på, at en flok glade amatører er i gang med det største eksperiment til dato med danske pensionskunders penge," vurderede han i går.

Central bredbåndsstrategi er ny for TDC-formand 

Analytiker: Udtalelser fra TDC-formand virker meget lidt professionelle 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også