"Når København er malet Telenor-blå, er man ekstra stolt"

Med sit sponsorat af søndagens maraton i København har Telenor formået at femdoble andelen af deltagere med relation til selskabet. Sponsoratet involverer målgruppen til forskel fra et fodboldsponsorat, fremhæver kommerciel direktør Lars Thomsen.
Foto: Janus Engel/Jyllands-Posten
Foto: Janus Engel/Jyllands-Posten

Når en bunke svedige mænd og kvinder i dag søndag kæmper sig vej gennem Købehavns gader for at tilbagelægge den sagnomspundne maratondistance, vil Telenors navn veje over dem for tredje år i træk.

Men hvorfor vælger et teleselskab at være hovedsponsor for et arrangement, som i sin kerne handler om noget så fysisk som bevægelse?

"Maraton er gået fra at være en elitesport til en folkesport," forklarer Telenors kommercielle direktør, Lars Thomsen, til ITWatch.

"Alle løbere bruger et væld af digitale gadgets, som kræver en netforbindelse. Samtidig er der mange mænd og kvinder på gaderne. Mange tager billeder og følger med i tiderne. Så det er en super test af vores netværk og et bevis på, at vi har et rigtig godt netværk."

Tidligere har Lars Thomsen selv snørret løbeskoene, men i år skal han holde åbningstalen, inden løberne skydes ud på den 42,195 km lange rute. Den bringer dem rundt i København og forbi de såkaldte powerzoner. Telenor står bag den største på Øster Allé, hvor tv-vært Jakob Riising vil opmuntre løberne, samtidig med at tilskuerne kan følge løbet på storskærm.

"Jeg har Telenor-blod i årene. Og når København er malet Telenor-blå, er man ekstra stolt af det firma, man repræsenterer. Vi får lov til at folde os ud med det, vi er bedst til. Og vores primære formål er at forbinde kunderne til det, der er vigtigst for dem, og det gør vi via nettet," fortæller Lars Thomsen.

Det mest digitale løb

Han vil ikke ud med, hvor mange penge Telenor bruger på sponsoratet, men pointerer, at det har været en succes i den forstand, at stadigt flere løbere har en relation til Telenor som enten kunde eller medarbejder. For tre år siden var det to pct., mens forventningen i år er hver tiende.

"Det er en femdodbling på tre år, så vi har virkelig formået at aktivere sponsoratet," forklarer Lars Thomsen og peger på, at det adskiller sig fra et tilsvarende i fodbold, hvor målgruppen ikke selv er udøvere af begivenheden.

"Vi kommer hvert år med nye features, som gør det mere relevant for løberne, for dem der kender nogen, der løber og for folk, der bare er interesserede. Så det er ikke bare et passivt sponsorat, hvor man kigger på fodbold på et stadion."

Over 10.000 mennesker skulle  løbe, og langt over 100.000 mennesker var ventet langs ruten. For Telenor er ambitionen, at arrangementet med den officielle titel Telenor Copenhagen Marathon skal være det mest digitale løb. Derfor har selskabet samarbejdet med arrangøren Sparta om at udvikle en app med mange funktioner, påpeger Lars Thomsen.

"Der er livestreaming. Det er der ikke mange andre marathonløb, der har. Du kan få en mellemtid og følge med i, hvad der sker på ruten," fortæller han.

"Når jeg tidligere har løbet maratonløb har jeg fået nogle forkølede billeder af mig selv. Nu er det gratis at få i god kvalitet."

Regner du med, at I også er sponsor til næste år?

"Det er der en stor chance for. Vi synes, pengene er givet godt ud."

På søndag slipper KMD 3000 jernmænd løs i hovedstadsområdet 

KMD vil finde nye it-talenter på Copenhell 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også