Wifi-master i den tredje verden udløser millionunderskud til dansk it-selskab
Danske Bluetown kan for regnskabsåret 2017 fremvise et underskud lige i underkanten af 46 mio. kr. Dermed har selskabet over de seneste fem år tabt mere end 120 mio. kr. på at opstille wifi-master i tredjeverdenslande som Indien og i Afrika, men resultatet får ikke ledelsen til at ryste på hånden.
Det skriver Børsen.
"Selv om det kan lyde tosset, kører vi helt efter planen. Vi er altså ved at opbygge et globalt selskab, der arbejder på meget store markeder, med hovedkontor i Danmark. Det kræver store investeringer," siger adm. direktør i Bluetown, Peter Ib, til Børsen.
Han møder opbakning fra bestyrelsesformand, og storinvestor med 14. mio. kr., i selskabet, Lars Kolind, som fremhæver, at det vigtigste ikke nødvendgivis ligger i at generere et millionoverskud nu, men at give verdens mindre heldigt stillede adgang til internettet.
Bluetown har eksisteret i 10 år og lavet kapitalforhøjelser for i alt 130 mio. kr.. Lige nu satser selskabet ifølge direktøren på at finde en investor, som er villig til at ligge én stor investering.
Dansk internet-pioner får millioner fra erhvervsmand
Han hjælper iværksættere i gang i 200 byer – nu skal Aarhus og København med på kortet