Konsortie: Vil åbne TDC's net for andre konkurrenter

TDC kommer til at blive et netværk, som alle teleselskaber skal kunne bruge. Det skriver købskonsortiet i en meddelelse.
Foto: Kristoffer Veggerby
Foto: Kristoffer Veggerby

TDC's formentlig kommende købere, tre pensionskasser og en investeringsfond, vil åbne selskabets net for konkurrenterne i telebranchen.

Det skriver konsortiet i en meddelelse.

"Konsortiets strategi vil være, at TDC's samlede fastnet og mobilnetværk åbnes for alle telekommunikationsvirksomheder og -udbydere for derved at skabe øget konkurrence til fordel for privat- og erhvervskunder i hele Danmark," hedder det.

Konsortiet skriver videre, at der skal dannes "en ny, uafhængig forretningsenhed med fokus på at udvikle og forvalte TDC's telekommunikationsnetværk."

"Med dannelsen af den nye forretningsenhed sammen med væsentlige investeringer i kundeservice vil TDC's eksisterende kundevendte forretning kunne fokusere på at betjene sine eksisterende kunder gennem udvikling af nye produkter og levering af kvalitetsindhold samt at tiltrække nye kunder ved at øge antallet af samarbejdsaftaler, som selskabet har med andre netværk," hedder det videre.

Man forventer ingen afskedigelser.

Konsortiet skriver endelig:

"Det vil kræve væsentlige investeringer at indfri vores vision om højhastighedsinternet til alle Danmarks husstande og virksomheder. Konsortiet vil rådføre sig med alle større interessenter, herunder forsyningsselskaberne, for at opnå dette. Det er Konsortiets ambition, at TDC vil komme til at spille et markant rolle i den investering."

Konsortie: Vil åbne TDC´s net for andre konkurrenter 

TDC-bestyrelse anbefaler tilbud fra konsortium 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også