Ansatte til TDC: Foretrækker MTG-fusion fremfor salg til pensionskasser

I medarbejderforeningen TDC Landsklub håber man, at den allerede udmeldte og planlagte fusion med det svenske medieselskab MTG Nordic får lov til at gå igennem, og man er ikke lun ved tanken om at et konsortium bestående af de danske pensionskasser ATP, PFA og PKA og den australske kapitalfond Macquarie, kan ende som ejere af den danske telekoncern.
Det skriver Finans.
Landsklubben organiserer størsteparten af TDC 7300 danske medarbejdere, og her ser man en fusion med svenske MTG Nordic som den rigtige vej for TDC.
"Det ser jeg simpelthen som en styrkelse af TDC A/S. Jeg håber, at fusionen kan bidrage til en masse nye tjenester og løsninger til gavn for både kunder og virksomheden. Så set fra min stol er MTG-fusionen positiv," siger Lars Jørgensen, formand for Landsklubben, til Finans.
Han siger desuden, at nyheden om fusionen har givet medabejderne en genvunden tro på TDC's fremtid i det danske tele- og tv-marked.
Pensionskassernes plan for TDC: Gigabit-bredbånd til alle og vil skrue ned for Yousee
TDC-formand om læk af milliardbud: Unfair og sætter os under pres