Det er nu, der skal rykkes. Det mener energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt (V), og derfor putter han yderligere 60 mio. kr. i bredbåndspuljen til udbygningen af det danske bredbåndsnet i områder af landet med dårlig dækning.

"Der var mulighed for at finde pengene nu, og det var vigtigt for mig. De ekstra 60 mio. kr. løser ikke alle udfordringer, men en del af dem," forklarer Lars Chr. Lilleholt (V), da ITWatch fanger ham i nogle minutter over telefonen, mens han sidder i lufthavnen på vej til Bonn.

Vil se på kriterier

Regeringen har varslet, at den vil kigge på, om bredbåndspuljens kriterier skal laves om. Kriterierne ligger til grund for udbetalingen af pengene fra puljen og har fra flere sider mødt kritik for at favorisere de forkerte bredbåndsprojekter.

Men de nye 60 mio. kr. skal allerede udbetales som tilskud i år og vil derfor blive uddelt med afsæt i de udskældte kriterier.

Hvorfor uddele flere penge på baggrund af nogle kriterier, som muligvis skal laves om?

"Fordi muligheden var der nu. Jeg bruger enhver anledning til at kunne tale behovet op for at kunne støtte i de områder, hvor selskaberne ikke kommer," siger ministeren med henvisning til, at teleselskaberne ikke kan få en forretning ud af at udrulle bredbånd i dele af landets yderområder:

"Vi har set med interessen for bredbåndspuljen, at der er et behov. Der er en række områder i Danmark, hvor teleselskaber og andre udbydere af bredbåndsforbindelser ikke kommer, fordi det er for dyrt. Der er områder, hvor man må sige, at der skal en håndsrækning til, før det kan lykkes."

"De private selskaber gør det rigtig godt. Og kommer mange steder, men her har de ikke mulighed for at komme – udfordringen er for stor og dyr."

Han understreger, at alle typer af teleselskaber kan søge om pengene - også dem, som leverer luftbåret internet:

"De kan også søge. Det er bare op på dupperne og derudaf. Og er der nogle, som har noget ny teknologi, de gerne vil demonstrere, så kan vi kun opfordre folk til at vise det."

Vil bevare grundpiller

Telepolitikken i Danmark hviler på principperne om teknologineutralitet og en markedsbaseret udrulning. Med andre ord skal markedet så vidt muligt stå for at bygge infrastrukturen, og staten skal ikke favorisere bestemte teknologier over andre. 

I øjeblikket varmer politikerne op til et nyt teleforlig, og Lars Chr. Lilleholt understreger, at de to principper fortsat skal være fundamentet for telepolitikken, hvis det står til ham.

Men han vil ikke sætte en dato på udspillet, da ITWatch spørger, om det kommer før jul:

"Det er der ikke taget stilling til. Der arbejdes på det."

Regeringen har et mål om, at alle danskere skal have adgang til 100 mbit bredbånd i 2020. Bredbåndspuljen spiller en rolle for at indfri den målsætning, men telebranchen har peget på, at kortlægningen af internetdækningen i Danmark er mangelfuld.

Problemet er, at de mindre udbydere har store administrative byrder forbundet med at kortlægge, hvad de kan tilbyde, har brancheforeningen Teleindustrien fremført.

"I praksis er der mange kunder, som ville kunne få leveret fra disse udbydere, men hvor det ikke er afspejlet i den officielle kortlægning. Det betyder, at flere af disse udbydere oplever, at der bliver givet offentlig støtte i områder, hvor de faktisk leverer," sagde direktør Jakob Willer i går til ITWatch.

Forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt melder sig klar til at se på, om man kan kortlægge bredbåndsdækningen bedre.

"Det er noget, vi er parate til at kigge på," siger han.

Samtidig gentager han budskabet om, at der skal ses på kriterierne for bredbåndspuljen i 2018:

"Det går på, om der er behov for yderligere at målrette støtten til landdistrikter og tyndt befolkede steder i landet," siger han.

Millioner til bredbånd vækker kritik: "Hul i hovedet"

Bredbåndspulje til hurtigt internet mere end fordobles

Energiselskaber udruller bredbånd i Nordjylland uden om bredbåndspulje