NNIT fortsætter Vestas-aftale med fokus på data

En ny aftale med et dansk it-selskab skal være med til at nedbringe prisen på energi hos vindmølleproducenten Vestas.
Foto: PR/NNIT
Foto: PR/NNIT

De kommende fem år kommer NNIT også til at udvikle og drifte hele it-infrastrukturen til Vestas. Med den nye aftale skal Vestas kunne bruge data til at udvikle deres løsninger.

Det skriver it-selskabet i en pressemeddelelse.

Den nuværende aftale udløber i år, men bliver nu forlænget fra januar 2019 og frem til 2023. Det sætter en tyk streg under NNIT's mulighed for at matche kundernes ønsker, lyder det.

"Når Vestas beslutter at forlænge samarbejdet med denne mere fleksible aftale, illustrerer det NNIT's evne til at levere og leve op til morgendagens krav i en verden, hvor teknologien hele tiden udvikler vores muligheder," siger senior vice president i NNIT, Jacob Hahn Michelsen, i pressemeddelelsen.

Ifølge Morten Duus, vice president for Global It i Vestas, ligger den nye it-aftale sig i slipstrømmen af selskabets strategi om at udnytte data i energiløsningerne.

"Vestas nedbringer fortsat prisen på energi på tværs af sine energiløsninger, hvilket blandt andet inkluderer brug af data til at optimere på tværs af hele værdikæden samt indgå fleksible aftaler der imødekommer vore skiftende behov," siger han.

"Med denne nye aftale har NNIT udvist stærkt fokus på vores behov for fleksibilitet skabt en løsning, der ligger i forlængelse af vores strategi."

Parterne har arbejdet sammen siden 2013, hvor Vestas outsourcede hele it-driften til NNIT. Aftalen er "en kombination af en basisaftale og en række tilkøbsaftaler, der giver et mere fleksibilitet og skalerbart design", som det hedder i meddelelsen.

NNIT oplyser til ITWatch, at man ikke vil komme nærmere ind på værdien af kontrakten.

NNIT-selskab i kraftig vækst i opkøbsår

Driften af Nemlog-in landede hos NNIT: En tillidserklæring at vi fortsat skal drifte

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Photo: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også