ITWatch

Microsofts cloudforretning fører an i stærkt regnskab

Microsofts indsats på cloud-markedet bærer frugt, og selskabet fordobler næsten omsætningen i Azure-forretningen. Samlet set øger selskabet omsætningen med 12 pct. og har fremgang på alle fronter.

/ritzau/AP/Raphael Satter
Foto: /ritzau/AP/Raphael Satter

Microsoft virker til at have fundet en model for cloud-forretningen, som fungerer, viser et nyt kvartalsregnskab.

I regnskabet for tredje kvartal går selskabet 14 pct. frem på intelligent cloud-forretningen, som vokser til 6,9 mia. dollars (44 mia. kr.) sammenlignet med samme periode året før. Heraf tegner servere og cloud-tjenester sig for den største stigning ledt an af Microsofts Azure cloud-løsninger, som vokser 90 pct.

Den største del af forretningen er stadig more personal computing-grenen, som samlet omsætter for 9,4 mia. dollars, men som dog oplever et fald på en pct. sammenlignet med forrige år.

På den store klinge, den samlede forretning, vokser Microsoft-forretningen med 12 pct. til 24,5 mia. dollars sammenlignet med tredje kvartal af 2016, mens nettoresultatet lander på 6,6 mia. dollars, hvilket er en forøgelse på 16 pct. sammenlignet med året før.

Den stærke vækst i cloudforretningen resulterer i, at selskabet i 2017 har omsat for 20,4 mia. dollars i cloud-forretningen, hvilket også fremhæves af den adm. direktør Satya Nadella.

"I dette kvartal oversteg vi 20 mia. dollars i den kommercielle cloud-forretning og har dermed overgået de mål, vi satte for to år siden."

Microsoft udbetaler i første kvartal af regnskabsåret 2018 4,8 mia. dollars til investorerne.

Microsoft klar med løsning til sikkerhedshul i wifi

Samarbejde med KMD skal sikre Microsoft større del af cloudmarkedet

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger