KMD’s it-løsning til kontanthjælpssystemet har medført 172.117 fejl

Det danske kontanthjælpssystem er komplekst. Den erkendelse er KMD formentlig også nået frem.
Problemer med selskabets it-system, der står for kommunernes kommunikation med borgere om offentlige ydelser, har det seneste år resulteret i ikke færre end 172.117 fejl i form af forkerte breve eller forkerte udbetalinger i forbindelse med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.
Det skriver Avisen.dk.
Opgørelsen af fejl fremgår af et svar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til folketingets beskæftigelsesudvalg, og mængden af koks møder alvorlig kritik.
"Særligt fordi der er tale om borgernes forsørgelsesgrundlag, finder jeg disse fejl helt uacceptable og stærkt bekymrende," skriver han til folketingets beskæftigelsesudvalg ifølge Avisen.dk.
KMD beklager fejlene, der blandt andet har ført forkert afsendelse af 43.000 breve.
"Vi indgår selvfølgelig i dialog med Udbetaling Danmark og kommunerne om de fejl, KMD har ansvaret for. Vores kunder skal naturligvis ikke betale for fejludsendte breve, som vi har haft ansvaret for," skriver forretningsdirektør i KMD Ole Jensen til Avisen.dk.
Analytiker: NNIT vil ikke have markedsandele for enhver pris
Dansk it-selskab skal revolutionere KMD's sagsbehandling
Relaterede artikler:
Dansk it-selskab skal revolutionere KMD's sagsbehandling
For abonnenter