Koks i Rigspolitiets register får våbenhandlere til at kræve erstatning

Netcompany og Rigspolitiet måtte efter pres fra EU tage et nyt våbenregister i brug. De forsinkelser, det har skabt, vækker nu harme blandt danske våbenhandlere, der kræver erstatning af staten.
Det fejlramte våbenregister har medført store forsinkelser for våbenhandlerne. | Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Det fejlramte våbenregister har medført store forsinkelser for våbenhandlerne. | Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Da politiet i 2022 tog et ufærdigt Netcompany-system til våbenregistrering i brug, skabte de efterfølgende mange problemer og forsinkelser og en flodbølge af problemer for de danske våbenhandlere, der nu kræver erstatning af staten, skriver Version2.

Forsinkelserne har blandt andet betydet omsætningsnedgang på op til 80 procent, fordi der pludselig opstod månedlange ventetider på at kunne købe våben. 

Det får nu våbenhandlerne til at kræve erstatninger for omsætningstab, der landede på mellem 10-50 mio. kr.

”Nu prøver vi at se, hvor staten står henne, og om vi skal til at have en retssag ud af det. Statsadvokaten og Ombudsmanden har været inde over det her, hvor Ombudsmanden er kommet med en krads kritik, som baner vejen for søgsmålet og placerer en ret klar skyld hos Rigspolitiet for det, der er sket,” siger Kristian Petersen, der er våbenhandler og formand for Danmarks Våbenhandlerforening til mediet.

Det var EU-kommissionen, der gav Danmark en skrap frist til at overholde EU-regler på området og Rigspolitiet satte derefter systemet i drift i januar 2022, selv om systemet ikke var færdigt. 

Først i november kom systemet til at fungere tilfredsstillende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også