Nana Bule stopper i Microsoft

Microsoft har allerede en afløser parat, når Nana Bule efter 20 år i Microsoft stopper som direktør ved udgangen af året. (Opdateret)
Foto: Gregers Tycho/ERH
Foto: Gregers Tycho/ERH

Microsoft Danmarks administrerende direktør, Nana Bule, stopper efter mere end 20 år i virksomheden.

”Det har været et stort privilegium at stå i spidsen for Microsoft Danmark, og det har derfor været en svær beslutning, men efter to årtier er tiden nu moden til at åbne det næste kapitel i min karriere. Jeg er stolt over de resultater, vi har skabt sammen og jeg giver trygt stafetten videre til Mette Kaagaard, der sammen med alle de dygtige medarbejdere i Microsoft skal drive forretningen videre mod nye horisonter,” siger Nana Bule.

Nana Bule kom til Microsoft i 2002 og har siden i den danske direktion siden 2013.

Siden 2019 har hun været administrerende direktør.

Nana Bule erstattes af Mette Kaagaard, der tiltræder posten den 1. januar 2023. Hun kommer fra en stilling i Deloitte.

”Jeg har gennem hele min professionelle karriere benyttet Microsofts teknologier og løsninger, når kunder har skullet nytænke eller modernisere deres forretning. Derfor er det mig en stor glæde, sammen med Microsofts mange dygtige medarbejdere, kunder og partnere, at få lov at fortsætte en stærk digital udvikling her i Danmark,” siger Mette Kaagaard.

Manglende deklarering af økonomiske interesser i nyt råd skaber undren

Her er medlemmerne af regeringens Digitaliseringråd

Toplinjen vokser til mere end 6 mia. hos Microsoft Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også