Zoom opjusterede forventningerne

Til trods for at Zoom mandag opjusterede forventningerne til 2021/22, faldt aktien i eftermarkedet.
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Zoom Video Communications opjusterede efter børslukketid mandag aften forventningerne til 2021/22, men vigende efterspørgsel efter videokonferencer bekymrede analytikerne, og regnskabet formåede da heller ikke at løfte aktien, der faldt 6,2 pct. i eftermarkedet efter et minus på 3,6 pct. i mandagens ordinære handel.

Zoom Video, der er en af pandemiens helt store vindere, kom ud tredje kvartal med en omsætning på 1,05 mia. dollar efter en salgsfremgang på 35 pct. Analytikere havde ifølge Bloomberg News ventet et salg på 1,02 mia. dollar.

Indtjeningen per aktie steg i perioden til 1,11 dollar fra 0,99 dollar i samme periode sidste år. Det er 2 cent højere, end de 1,09 dollar analytikerkorpset havde ventet.

For hele 2021/22 venter Zoom Video nu et justeret overskud per aktie på 4,84-4,85 dollar mod tidligere estimeret 4,75-4,79 dollar. Analytikere ventede inden regnskabet et plus på 4,83 dollar.

Zoom blødte i eftermarked trods opjustering og solidt kvartal

Zoom betaler en halv milliard i bøde efter zoombombing og sløj datahåndtering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også