ITWatch

Zoom betaler en halv milliard i bøde efter zoombombing og sløj datahåndtering

Videomødetjenesten Zoom indgår nu forlig og betaler 85 mio. dollars – over en halv miliard kroner i bøde – efter sager om huller i sikkerheden og deling af data med sociale medier.

Foto: Olivier Douliery/AFP/Ritzau Scanpix

Det kommer til at koste videomødetjeneste Zoom en halv milliard kroner, at tjenesten ikke havde styr på privatlivsbeskyttelsen og sikkerheden da coronakrisen ramte verden sidste år, skriver Reuters.

Forliget kommer efter et gruppesøgsmål fra tjenestens abonnenter, der anklager Zoom for at have fået deres privatliv krænket, fordi Zoom har delt oplysninger om brugerne med Facebook, Google og Microsoft-ejede Linkedin. Samtidig har Zoom vildledt brugerne om selskabets niveau af kryptering.

Sagerne omhandler også dårlig it-sikkerhed, der har gjort det muligt for hackere at bryde ind i videomøder på Zoom, for derefter at vise porno, racistiske budskaber eller andre kontroversielle ting, den såkaldte 'zoombombing'.

Ifølge forliget tilbyder Zoom at betale en del af abonnementsprisen tilbage til deltagerne i gruppesøgsmålet, og bliver samtidig underlagt en stribe krav til ændret databehandling og øget uddannelse af sine ansatte. Forliget vil løbe op i 85 mio. dollars og skal formelt godkendes af retten i Californien.

Coronakrisen sætter tryk på VMWares cloud-strategi

Zoom køber cloud-softwareleverandør til knap 15 mia. dollar

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs