Cbrain vinder sit første udbud om software til Sydamerika

Myndighederne i Guyana har valgt Cbrain til at levere software, der skal understøtte overvågning og regulering af international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter.
Foto: Cbrain/PR
Foto: Cbrain/PR
af /ritzau/FINANS

Cbrain har vundet et udbud og skal levere sin første softwareløsning i Sydamerika.

Det oplyser selskabet tirsdag middag.

Det er Cites-løsningen, der skal leveres til myndighederne i Guyana. Løsningen skal understøtte overvågning og regulering af international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter.

Cbrain gennemfører for tiden et større projekt hos Miljøstyrelsen i Danmark, hvor selskabet hjælper med at digitalisere et stort antal fagprocesser på tværs af fagområder som tilskudsadministration, tilsyn og afgørelser. Og en af de konkrete digitale løsninger, som er leveret til Miljøstyrelsen, understøtter styrelsens arbejde i forbindelse med den internationale Cites-konvention til kontrol af handlen over landegrænser med vilde dyr og planter - den såkaldte Washington konvention.

"Målet er kun at tillade en bæredygtig handel, det vil sige, at man ikke fjerner mere fra bestandene af vilde dyr og planter, end de kan bære. Det er Cites-løsningen hos Miljøstyrelsen, som Cbrain nu eksporterer til brug for myndighederne i Guyana," oplyser selskabet.

Det udbud, som Cbrain har vundet, er gennemført af the Amazon Cooperation Treaty Organization, der er en regional organisation, som er etableret af Bolivia, Brasilien, Colombia, Ecuador, Guyana, Peru, Surinam samt Venezuela.

Organisationen skal koordinere en bæredygtig udvikling i Amazonas, der er verdens største regnskovsområde.

Cbrain stiger 1 pct. til 292 kr. tirsdag middag.

CEO i Cbrain efter kæmpeordre: Ingen anledning til opjustering lige nu

Cbrain vinder kæmpeordre i Tyskland 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også