Microsoft overtager teknologivirksomhed for 123 milliarder kroner

Nuance hjælper mange hospitaler i USA med journalføring. Nu køber Microsoft Nuance for over 100 milliarder.
Foto: MIKE SEGAR/REUTERS / X90033
Foto: MIKE SEGAR/REUTERS / X90033
af ritzau

I sin næststørste handel nogensinde overtager Microsoft selskabet Nuance, der er en teknologivirksomhed specialiseret i kunstig intelligens.

Overtagelsen sker for en samlet pris på cirka 123 milliarder kroner. Betalingen sker kontant. Det oplyser Microsoft i en pressemeddelelse mandag.

Nuance står bag en teknologi, der i stor grad bliver anvendt af hospitaler til at lave journalføring på patienter. I USA anvendes teknologien på mere end tre ud af fire hospitaler, står der i pressemeddelelsen.

Med overtagelsen styrker Microsoft sig gevaldigt på sundhedsområdet. Faktisk regner it-giganten selv med, at den fordobler sit potentielle sundhedsmarked til over 3000 milliarder kroner.

"Kunstig intelligens er lige nu den vigtigste prioritet indenfor teknologi, og sundhedspleje er dens mest presserende anvendelse," siger Satya Nadella, der er administrerende direktør i Microsoft, i pressemeddelelsen.

Forud for overtagelsen har Microsoft og Nuance samarbejdet siden 2019. I den periode har de samarbejdet om diverse digitale sundhedsløsninger.

Blandt andet har de to virksomheder samarbejdet om løsninger, der har skullet løfte kommunikationsmulighederne mellem sundhedsfolk og patienter.

Den slags muligheder har været i ekstra høj kurs under coronapandemien.

"Sammen med partnere vil vi bringe løsninger indenfor kunstig intelligens til professionelle rundt om i hele verden for at kunne hjælpe til med at skabe bedre beslutninger og mere meningsfulde forbindelser," siger Satya Nadella.

Overtagelsen af Nuance er Microsofts næststørste nogensinde. Den største er stadig overtagelsen af det sociale netværk LinkedIn i 2016. I den handel skulle Microsoft betale cirka 169 milliarder kroner.

Nuance blev etableret i 1992 og kan dermed fejre 30 års jubilæum til næste år. Ved udgangen af september sidste år havde selskabet mere end 7100 ansatte.

Til sammenligning havde Microsoft ved udgangen af juni samme år i omegnen af 163.000 ansatte. Det vil sige mere end 20 gange så mange.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Photo: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også