ITWatch

Software-as-a-service ramt af vækstbekymringer

Investorerne er begyndt at bekymre sig for, om vækstraterne kan fortsætte. Onsdag falder navne som Workday, Adobe og Microsoft.

Foto: Elizabeth Dalziel/AP/Ritzau Scanpix

Software-as-a-service har haft masser af vind i sejlene i den første halvdel af 2019, men den senere tid er investorerne begyndt at bekymre sig for, om højoktak-vækstraterne kan fortsætte.

Den bekymring er igen kommet op til overfladen onsdag, hvor navne som Workday, Twilio, Zoom Video, Alteryx, Slack, Atlassian, Salesforce.com og Adobe falder ganske tungt – og selv Microsoft synker med ned.

Onsdagens nedtur er udløst af en investordag hos Workday. Her kunne Workday, som udvikler en HR-software i skyen, ifølge Bloomberg News ikke give inspiration til analytikerne omkring fremtidens vækst, og ifølge finanshuset Macquire mangler Workday "nye katalysatorer" nu, da væksten bremser op.

For Zoom Videos vedkommende rammes aktien også af spekulationer, ifølge CNBC, om, at Facebooks Workplace-platform vil kunne anvendes på Portals videochat, hvilket vil give Portal en konkurrencefordel mod Zoom.

Workdays aktie falder onsdag med 12,6 pct. og er nu næsten 30 pct. under sin top i juli, ligesom den er faldet med 1 pct. i år. Zoom mister 5,3 pct.

Der er også minusser til Alteryx på 7,7 pct., til Atlassian på 4,1 pct., til Slack på 7,4 pct. og til Twilio på 4,7 pct. , mens Salesforce og Adobe mister 4,0 og 3,2 pct. - og Microsofft daler med 1,1 pct.

Huawei har kæmpe vækst på trods af sortlistning i USA

Teknologivirksomheden Develco går tilbage – men den adm. direktør er tilfreds

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger