ITWatch

Huawei har kæmpe vækst på trods af sortlistning i USA

Selv om Huawei i flere måneder har mødt amerikansk modstand, så oplever det kinesiske selskab stor vækst.

Foto: HANNIBAL HANSCHKE/REUTERS / X02197

Den kinesiske televirksomhed Huawei oplever en kæmpe vækst, selv om det i månedsvis har været forbudt for amerikanske selskaber at lave forretninger med virksomheden.

I årets første ni måneder har Huawei, der er verdens største producent af teleudstyr og verdens næststørste producent af smartphones, samlet solgt for 584 milliarder kroner.

Det er en stigning på 24,4 procent i forhold til de første ni måneder af sidste år. Det fortæller Huawei i en meddelelse på sin hjemmeside.

Meddelelsen er ikke blevet offentliggjort sammen med et regnskab, som kan fortælle mere detaljeret, hvad der ligger bag selskabets salgsvækst.

Den positive udvikling for Huawei er sket, på trods af at selskabet siden maj har været sortlistet i USA.

Dengang blev det fra amerikansk side begrundet med, at Huawei er i stand til at udspionere sine kunder. Huawei har afvist påstanden og påpeget, at der aldrig er fremlagt beviser for den.

Sortlistningen har blokeret Huaweis mulighed for at købe dele og komponenter fra amerikanske selskaber uden den amerikanske regerings godkendelse.

Forleden skrev The New York Times imidlertid, at de amerikanske myndigheder snart vil tillade visse virksomheder at levere produkter til Huawei.

Tyskland giver grønt lys til Huawei som 5G-leverandør

USA og Kina indgår delvis handelsaftale

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger