Simcorp skal levere løsning til britisk kapitalforvalter

Softwareselskabet har landet en aftale med den britiske kapitalforvalter om at levere en front-to-back-løsning.
Foto: PR/Simcorp
Foto: PR/Simcorp
AF RITZAU FINANS

Softwareselskabet Simcorp, der leverer it-løsninger til kapitalforvaltere, har indgået en aftale med britiske Willis Towers Watson's Investments Business om softwareselskabets integrerede front-to-back-solution.

Det skriver Simcorp i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

Det britiske selskab har valgt Simcorps løsning til sin Delegated Investments Business-afdeling.

"Vi er glade for at byde Willis Towers Watson's Investments Business velkommen i Simcorps kundekreds og til at blive en integreret del af deres investeringsaktiviteter. Vi ser frem til at arbejde med Willis Towers Watson og fortsat levere kerneløsninger inden for investment management til det globale pensionsområde," siger Hans Otto Engkilde, der er direktør for Simcorp i UK, Nordeuropa og Mellemøsten, i pressemeddelelsen.

Også den britiske kapitalforvalter ser frem til samarbejdet med det danske it-selskab. Det siger Kemp Ross, der er global chef for investeringer.

"Som vores forretning udvikler sig og møder nye behov fra vores klienter, er det afgørende, at vi fortsætter vores investeringer i teknologisk kapacitet. Vi er glade for at arbejde med Simcorp om at forbedre den teknologiske infrastruktur i vores delegated investments-forretning for bedre at kunne håndtere risici og skabe større værdi for vores klienter," siger han i meddelelsen.

Med aftalen vil Simcorp levere en omfattende løsning, der blandt andet inkluderer et centraliseret data-overblik, som giver mulighed for bedre styring, og risikovurdering.

/ritzau/FINANS

Simcorp står til at lukke i højeste kurs nogensinde

Simcorp foreslår øget aflønning i bestyrelsen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også