Simcorp står til at lukke i højeste kurs nogensinde
Carlsberg, Simcorp og Ørsted ligger alle tre tirsdag eftermiddag til at lukke i deres højeste kursniveau nogensinde.
Den nuværende lukkerekord for Carlsberg hedder 823 kr., for Simcorp hedder den 611 kr., og for Ørsted hedder den 502,20 kr.
Til sammenligning koster de tre aktier tirsdag eftermiddag henholdsvis 825,20 kr., 611,75 kr. og 510,40 kr.
Siden årsskiftet er aktierne i Carlsberg, Simcorp og Ørsted steget med respektive 19,2 pct., 37,3 pct. og 17,1 pct.
Samtidig med kursstigningerne til de tre eliteaktier lægger det samlede danske eliteindeks, C25, 0,7 pct. til sin værdi, så indekset ligger i 1111,54. Efter årsskiftet er indekset gået op med 11,7 pct.
Ud over herhjemme er der tirsdag eftermiddag også en lille stigning til de ledende aktieindeks i Storbritannien og Frankrig, mens det ledende indeks i Tyskland ligger nogenlunde fladt.
I USA peger størstedelen af de toneangivende aktieindeks op, efter at der mandag var pæne stigninger i samtlige indeks.
/ritzau/FINANS
Relaterede artikler
SAS Institute flytter i jagten på talenter
For abonnenter