Google kritiseres for håndtering af sager om sexchikane

"Det har været en svær tid. Der er vrede og frustration i selskabet," lyder det fra Googles adm. direktør.
Foto: Ritzau Scanpix/Michael Liedtke
Foto: Ritzau Scanpix/Michael Liedtke
Af Ritzau/Finans

Tusindvis af demonstranter på tværs af kloden - heriblandt flere af Googles egne ansatte - demonstrerede torsdag mod selskabets håndtering af sager om seksuel krænkelse.

Det skriver The New York Times.

Mere end 3000 demonstranter samledes i New York i forbindelse med demonstrationen, mens ansatte i andre byer og lande strejkede i protest.

Demonstrationerne blev udløst af sidste uges artikel fra New York Times, der afslørede, at Google i stilhed har betalt millioner af dollar i aftrædelsespakker til ledende mandlige medarbejdere, der har været anklaget for krænkende opførsel.

Efter New York Times' afsløring udtalte Google, at selskabet over de sidste to år har fyret 48 ansatte for seksuelle krænkelser uden aftrædelsespakker.

Google anklages blandt andet for manglende ligestilling. En anden anklage lyder, at Google har betalt Android-skaberen, Andy Rubin, 90 mio. dollar i aftrædelse, på trods af at selskabet konkluderede, at der kunne være hold i en anklage om seksuel krænkelse.

Googles medstifter Larry Page og selskabets administrerende direktør, Sundar Pichai, har nu undskyldt.

"Det har været en svær tid. Der er vrede og frustration i selskabet. Det mærker vi alle. Det gør jeg også," sagde Sundar Pichai torsdag ifølge New York Times.

Topchefen erkendte, at Google ikke har levet op til selskabets egne standarder, og at han bakker op om de ansatte, der deltog i demonstrationerne.

/ritzau/FINANS

Hundredvis af ansatte hos Google nedlægger arbejdet

Politikere afviser dansk digital særskat 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også