Google-topchef øjner muligheder på det kinesiske marked

Den adm. direktør for Google talte ved et arrangement varmt om selskabets omdiskuterede plan om at lave en censureret søgemaskine til det kinesiske marked.
Foto: /ritzau/AP/Tsering Topgyal
Foto: /ritzau/AP/Tsering Topgyal

Googles topchef gøder jorden for, at selskabet kan gøre comeback på det kinesiske marked med en censureret søgemaskine.

Senest talte CEO Sundar Pichai varmt om projektet under et arrangement, som mediet Wired stod bag.

Projektet har fået navnet Project Dragonfly, og Google har mødt kritik for at være villig til at undertrykke folk for at komme ind på det store kinesiske marked, hvor selskabet har været fraværende siden 2010.

Men ifølge Wired betonede CEO Sundar Pichai på arrangementet, at de første test med den censurerede søgemaskine har været lovende.  Selskabet har fundet frem til, at det vil kunne besvare 99 pct. af alle søgninger.

"Der er mange, mange områder, hvor vi vil kunne tilbyde bedre information, end den, der er tilgængelig," påpegede han og fortsatte:

"Vi er drevet af vores mission om at tilbyde information til alle, og Kina består af 20 pct. af verdens befolkning."

Sundar Pichai påpegede at Google altid skal balancere sine værdier om at give adgang til information, støtte ytringsfrihed og brugerbeskyttelse med den lovgivning, der gør sig gældende i det enkelte land.

Og så fremhævede han, at det kinesiske marked er vigtigt og består af "mange brugere."

Tidligere har det været fremme, at søgeord som menneskerettigheder, demokrati, religion og fredelige protester angiveligt vil være blokeret i Googles nye søgemaskine.

I 2010 trak Google sig ud af Kina på grund af censur.

Google bekræfter søgeprojekt tilpasset kinesisk censur

Kinesiske tech-firmaer buldrer frem – og vi aner ikke, hvad der vil ramme os 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også