Frygten for regulativer rammer tech-aktiemarkedet

Kursen i de store teknologiaktier falder i takt med, at frygten for regulativer stiger.
Foto: /ritzau/AP/Jeff Chiu
Foto: /ritzau/AP/Jeff Chiu
/ritzau/FINANS

Teknologiaktier er ramt af en af de største nedture i flere år. Dette kommer af frygten for øget opsyn og nærgående undersøgelser af teknologiselskaber.

Det skriver The Wall Street Journal.

Tech-aktiemarkedet er blandt andet påvirket af, at Facebooks administrerende direktør, Mark Zuckerberg, skal vidne foran Kongressen i USA, efter at Facebook er kommet i offentlighedens søgelys for dets brug af brugeres data.

Facebooks aktier er faldet med 15 pct. over den seneste måned.

Andre påvirkede selskaber er blandt andet Twitter, der bliver mødt af kritik fra analyseselskabet Citron Research, der mener, at Twitter er det mest udsatte sociale medie, hvad privatlivsregulativer angår.

"Washington har ledt efter grunde til at komme tættere på vores venner hos de store teknologivirksomheder. Skulle teknologivirksomhederne gøre noget dumt, og på den måde indbyde regeringen til at indføre strammere regulativer, så ved jeg ikke, hvad selskaberne kommer til at være værd, men det vil blive mindre," siger Steven Chiavarone, der er assisterende vicepræsident i investeringsselskabet Federal Investors, til The Wall Street Journal.

Over den sidste halve uge er aktierne hos tech-giganterne Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Alphabet faldet med mere end 260 mia. dollar (1.559 mia. kr.), da investorerne frygter omfanget af nye, potentielle regulativer.

/ritzau/FINANS

Apple opfordrer til strammere regulering af persondata 

Vestager overvejer at splitte Google for at bryde dominans 

Nu siger Mark Zuckerberg undskyld: Det var et tillidsbrud at udlevere så mange data 

Facebook sortlistes af Nordeas enhed for bæredygtige investeringer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også