Facebook køber identifikationsekspert

Opkøbet bliver set som et træk for at blive bedre til at kontrollere, hvem der køber reklamer og eksponering på det sociale medie.
Foto: /ritzau/Scanpix/AP/Mark Lennihan
Foto: /ritzau/Scanpix/AP/Mark Lennihan
Af /ritzau/

Det sociale medie Facebook har købt firmaet Confirm, der lever af at kunne kontrollere, om offentlige identifikationspapirer så som kørekort er ægte.

Det skriver flere medier, deriblandt nyhedsbureauet Reuters.

Opkøbet bliver set som et træk for at blive bedre til at kontrollere, hvem der køber reklamer og eksponering på det sociale medie.

"Deres ekspertise og teknologi vil styrke vores fortsatte indsats for at holde vores digitale fællesskab sikkert," skriver en talskvinde for Facebook til erhvervsmediet Bloomberg om opkøbet.

Facebook og andre sociale medier som eksempelvis Twitter er kommet i stormvejr, efter at det er kommet frem, at grupper med stærke forbindelser til den russiske stat i stort omfang forsøgte at påvirke den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016.

Det skete med falske profiler og grupper, der betalte for at få spredt ekstreme og hadfyldte falske nyheder. Ifølge estimater nåede falske nyheder fra Rusland 126 millioner amerikanere under valget.

Gik aggressivt til værks

I løbet af 2017 er den russiske kampagne blevet oprullet af de amerikanske efterretningstjenester, og specielt Facebook er kommet under kritisk fokus fra den amerikanske kongres.

Flere medlemmer af Kongressen gik aggressivt til værks over for Facebook, da selskabet måtte erkende, at det ikke havde styr på, hvem der købte reklamer og spredte information på selskabets platform.

"Hvordan kunne Facebook, der er stolte over at kunne håndtere milliarder af datapunkter, ikke opdage, at politiske reklamer købt med russiske rubler kom fra Rusland?," tordnede den demokratiske senator Al Franken mod Facebook under en høring i Senatet i efteråret 2017.

Rusland og andre magter har de seneste år aktivt brugt falske profiler på sociale medier til at undergrave tilliden til vestlige demokratier i deres befolkninger og til at så splid.

Det har affødt en større debat om, hvorvidt sociale medier kan fortsætte med at være ansvarsfri over for det indhold, der bliver spredt på dem.

/ritzau/

Facebook og Universal indgår mangeårig licensaftale

Ny Facebook-model kan sikre flere lokale skattekroner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også